Hjælp til Carl

Hjælp til Carl

For at skabe bedre forhold for Carl, vælger dansklæreren at søge en it-rygsæk til ham, som han straks bevilges. På den kan han arbejde med klassens digitale læringsressourcer (superbog, matematikfessor, fagportaler, grammatip), kompenserende redskaber (CDord, Dictus) samt samarbejdsværktøjer (Google Apps for Education). Klassens begynder også at arbejde en læringsportal til strukturering af forløb (Meebook). 

Struktur og overblik

For at komme Carls stress og modstand til livs reducerer læreren hans opgaver og laver tydelige illustrationer til, hvad han skal lave og hvor lang tid han har til det. Lektier er et særligt ømtåleligt punkt, fordi han er bange for ikke at kunne finde ud af dem eller ikke kunne nå at lave dem. Læreren laver ugevis planer for, hvad han skal nå at lave i lektiecaféen og sørger for, at tilpasse det hans aktuelle formåen. Læreren søger efter en digitale kalender til dette, men Carl vil hellere have et simpelt A4-ark, hvor han kan sætte flueben ud for det, han har nået at lave.

De faglige forløb struktureres i læringsportalen Meebook. Her opdeles det faglige emne i en række indholdselementer med tekster, billeder, links og opgaver. Et emne kan fx bestå af nogle kapitler med indhold og opgaver. Læreren kan differentiere forløbene, så alle elever ikke nødvendigvis skal igennem det samme stof. For Carls vedkommende er det en fordel, at der åbnes for opgaverne en ad gangen, så han ikke bliver overvældet over alt det, han skal igennem. Han har behov for at kunne vinge de færdige opgaver af og visualisere sin egen progression, men også brug for megen voksenstøtte i form af feedback og ros efter hver opgave og en lille introduktion til den næste.

Selvom de faglige forløb er struktureret i Meebook, mister Carl nemt overblikket i starten. Når han fx følger et link i en opgave, som åbner for en fil eller en video, kan han have svært ved at vende tilbage til Meebook. Carls overbliksvanskeligheder i den virkelige verden forsvinder ikke fordi han arbejder digitalt. Derfor er det vigtigt, at læreren observerer hans navigation på nye ressourcer og kan forklare ham, hvordan han kan vælge at åbne links i en ny fane, så han nemmere kan bladre frem og tilbage mellem forskellige sider.

Klassen har arbejdet nogle år med Google Apps for Education og bruger temmelig velkendt de forskellige programmer. Carl får støtte til at opsætte Google kalenderen, så den kan minde ham om de ting, der sker fast i klassen – idræt, bibliotek mv. Han installerer også kalender app’en på sin telefon, hvorfra han pegynder at lægger egne påmindelser ind. Det gør ham mere rolig, når han ved at han har styr på tingene og kan SE sine opgaver og aftaler på kalenderen.

Det kræver meget forforståelse for Carl, når han skal møde nye eller ustrukturerede aktiviteter. I musik og madværksted, er det fx nødvendigt, at han kender planerne på forhånd, så han ved, hvad han møder ind til. Faglærerne kendte ikke til Carls udfordringer og oplevede ham som stædig og strid, når han vægrede sig mod deltagelse. Ved at give have adgang til aktivitetsplaner på forhånd, kan klasselæreren eller forældrene bedre forberede Carl til det, der skal ske. Så kommer han ’foran’ og kan indtage en rolle, som den der ved, hvad der skal ske, og derigennem ændre sin tilgang til faget.

Skærmning og fokus

Carl vil meget gerne afskærmes ved hjælp af høretelefoner med musik eller høreværn. Det er hårdt for ham at koncentrere sig i en klasse med 28 elever. Han får også et ekstra bord i klassen, hvor han kan vælge at arbejde, men kan også arbejde på gangen eller i et lille ekstralokale ved siden af klassen.

 Lærerne afprøver et lydforstærkningsudstyr (Comfort Audio) i klassen, hvor læreren taler i en lille mikrofon og eleverne kan modtage lærerens stemme i et headset. Alle elever kan prøve det efter tur. Carl fjoller i starten lidt med udstyret - måske fordi han føler sig til udstillet og usikker. Men da timen kommer i gang, flytter han fokus fra udstyret til læreren og bliver meget mere fokuseret. Han sidder mere roligt på stolen og lytter til lærerens stemme. Efter nogle uger siger han, at han elsker Comfort Audio, og hvis læreren glemmer udstyret, minder Carl hende om det. Han synes det er sejt og giver ham mere ro. Læreren oplever, at Carl med udstyret bevarer koncentrationen bedre, er roligere og holder mere fokus på tavlen og læreren, hvor han ellers plejer at være mere kropslig urolig, flagrende og dagdrømmende.

Differentiering og forståelse

Carl sætter stor pris på at vide noget. Han læser helst faglitteratur om noget, der optager ham – hvor han kan forholde sig til det helt faktuelle. Det er sværere at indfange ham skønlitterært eller i forhold til emner, han ikke er motiveret for. Han har et fagligt efterslæb pga. sit mentale og fysiske fravær og manglende deltagelse, og han har brug for hjælp og træning af det, han ikke har fået lært. Helt konkrete værktøjer som grammatip og matematikfessor kan være gavnlige, men brugen af dem skal stilladseres og han skal have løbende feedback af læreren for at kunne bevare koncentration og opmærksomhed.

Det er vigtigt at få splittet Carls materialer op i mange små bidder, opgaver i mange steps og gerne i flere modaliteter. Han kan fint læse lidt, skifte til en lille video, læse lidt mere og lytte til et kort lydklip. Men han falder fra, hvis han ikke har disse aktive skift. Men han har brug for meget klare strukturer for det, han skal lave. ”Det har du planlagt godt”, kan han finde på at sige, når læreren har skabt mulighed for et struktureret flow for ham.

Læreren har prøvet at lave små instruktionsvideoer som skærmoptagelser, men Carl høster ikke rigtigt af dem. Til gengæld har de stor effekt på hovedparten af klassens elever, som har fagligt overskud. De går selvstændigt i gang, når de har set instruktionsvideoerne. Carl derimod har brug for at stille spørgsmål til det, han bliver usikker på og det kan han ikke til videoen. Derfor vælger læreren at se videoen sammen med den lille gruppe af elever, der har brug for det. Det er der god tid til, når størstedelen af klassen er selvkørende. Med tiden flyttes disse instruktionsvideoer, så de bliver til hjemmearbejde. Der vil Carl gerne se dem, for det er vigtigt for ham, at være forberedt til timerne. Forforståelsesfokus er rigtigt godt for ham.

Læreren tilmelder Carl E17, så han har adgang til digitale tekster. Ikke fordi han har læseproblemer, men fordi han ikke kan holde fokus særlig længe. Med de digitale tekster, kan han på trætte dage vælge at få læst teksten højt, eller han kan lytte til teksten, mens han holder sig vågen ved at tegne. Han fokustid er meget svingende – afhænger af dagskondition, hvad der er gået forud eller hvad der skal ske senere. Det er nødvendigt at have mange forskellige strategier, for der er ikke én, der passer til alle dage.

Klassen afprøver matematikspillet Runerod og Carl bliver meget opslugt af det. Han har spiller en del computerspil i fritiden og kommer straks på hjemmebane og kan hjælpe de andre elever. Han vil for en gang skyld gerne have flere lektier for, men spillet er tømt efter få matematiktimer. Læreren beskriver spillet som flot og motiverende, men siger at det faglige indhold desværre ikke er omfattende nok til at blive til andet end en event.

Men differentiering må også betyde, at vi skal tilpasse både sværhedsgraden og mængden af opgaver til de enkelte elevers niveau. Det er afgørende, at den stillede opgave ikke er for svær. Hvis den er for svær går det ud over fokus, koncentration og vedholdenhed – og Carl finder på noget andet. En computer alene kan ikke holde ham til ilden, men det hjælper på det, bl.a. fordi han ikke skal skrive i hånden. Når opgaven har en tilpas sværhedsgrad, forsøger han gerne at løse den.

I citatet til højre har Carls lærer beskrevet, hvordan han er udfordret i forhold til sine lektier og hverken kan overskue tidsperspektivet eller opgaverne sværhedsgrad, og hvordan hun hjælper ham ved at give ham en garanti for, at han IKKE skal have lektierne med hjem, men godt kan nå at lave dem i lektiecaféen. Hvis læreren ikke var lykkedes med denne garanti, var han gået i baglås. Garantien gav ham luft til at gå i gang. Læreren vælger efterfølgende at aftale med Carls forældre, at han kun skal lave lektier på skolen og at han har fri, når skoledagen er slut – med undtagelse af særlige opgaver. Læreren påtager sig opgaven med at udvælge og prioritere, hvilke opgaver han kan nå og skal løse. Hun udfylder et simpelt wordskema sammen med Carl ved ugens start med det, der skal foregå.

Nogle måneder senere skriver Carls lærer således:

Produktion og formidling

Den største udfordring for Carl er skriveprocessen. Han kan godt skrive, men langsomt. Ifølge læreren handler det både om frygten for det hvide papir og at han konstant mister overblikket og farer afsted ud af egne tangenter. Læreren hjælper ham til at blive på sporet ved at lave tydelige skabeloner, hvor han skal løse alle opgaver i sektioner.

Carl vægrer sig mod at bruge bruge CDord, når han skal producere tekster. Han vil ikke skille sig ud og kan ikke finde ud af at bruge programmet effektivt. Han får i stedet de andre elever eller læreren til at skrive eller stave ordene for sig, hvis han ikke blot går i stå. Lærerne har heller ikke rigtigt overblik over, hvordan det virker.

Men sådan er det bestemt ikke hver dag for Carl. Han har gode perioder, hvor tingene lykkes og dårlige perioder, hvor de samme redskaber ikke fungerer. Han går fx ofte i baglås ved fremlæggelser, hvor han bliver nervøs over at være på eller føler sig udstillet i klassen. Læreren vælger at lade Carl lave sine fremlæggelser digitalt ved hjælp af skærmoptagelser, hvor han fx fortæller om en powerpoint og optager det hele som en lille film, som han viser på klassen i stedet for en mundtlig fremlæggelse. Det giver Carl tryghed og han vil gerne lave filmen. Han får et roligt lokale, øver sig og laver filmen om flere gange, før han er tilfreds. Men da dagen kommer, hvor filmen skal vises, vælger han alligevel at præsentere mundtligt lige som de andre. Dels havde han en god dag, dels blev han ved at se sin egen film overbevist om, at han var i stand til at fortælle om det faglige emne for klassen. Læreren siger efterfølgende, at hun vil anvende denne metode for alle elever fremadrettet, så de dels øver sig, kan høre deres egen fremlæggelse – og på dagen vælge om de vil fremlægge via film eller mundtligt. Det vil være mindre stigmatiserende og øge alles bevidsthed omkring fremlæggelse.

Dialog og samarbejde

Skabeloner og klare forventninger er også nødvendige, når Carl skal indgå i samarbejde med andre. Der er brug for aftaler om roller, skiftes til at styre mus og tastatur mv. Lærerne bruger ofte forskellige Cooperative Learning strukturer ved mindre mundtlige øvelser, mens de kollaborative skriftlige arbejdsprocesser struktureres af skabeloner og lærerstøtte.

Carls årgang skal have projektuger, hvor de skal arbejde gruppevis med mere selvstændige projekter. Lærerteamet vælger at lave et miniprojekthold, hvor der er færre elever og mere lærerstøtte. Eleverne arbejder ud fra en projektskabelon, som minimerer antallet af frie valg og forløbet kommer mere til at minde om et emnearbejde. Men lærerne vurderer, at det er bedre alternativ end en uge med frustrationer og kaos for de 12 elever, der deltager der. Evalueringen bekræfter dette, for ”Carl har taget stort ansvar i sin gruppe, haft ejerskab over for sin opgave, været ansvarlig og med i hele opgaven. Han havde en stor rolle i fremlæggelsen og fremlagde rigtig flot for hele årgangen”, siger Carls lærer.