Hjælp til Dicte
Jeg har alarm for at stå op. Jeg har den fra dagen før. Så jeg kan se, hvad jeg skal… Finde tøj, tage pille, smøre madpakke, børste tænder, gøre klar til skole og tage af sted… Og i løbet af skoledagen: tage pille, bustider (det er jeg dårlig til at huske), tandlæge… Jeg lægger selv alle aftaler i den. Om eftermiddagen 2-3 punkter: Gøre rent (for jeg roder meget), smøre madpakke og bustider. Jeg kan ikke lidt at afslutte en alarm før jeg også har gjort det, den siger jeg skal. Jeg bliver ved med at få påmindelser, indtil jeg har gjort det. Når jeg ser film fx, så udsætter jeg den lige 20 minutter. Hvis jeg ikke fik påmindelsen, så ville jeg nok ikke få gjort det. Så ville jeg ikke lave mine pligter – tømme opvasker fx
På en dårlig dag er Dicte meget træt, fordi hun har svært ved at falde i søvn om aftenen. Hun kommer for sent, har glemt sine bøger, kan ikke finde sine ting på computeren og har glemt sin strømstikket. Hun vil ikke bruge CDord og vægrer sig mod særlige huskesedler, synlige hjælpeskemaer mv., fordi hun ikke vil være anderledes: ”De andre skal ikke se, hvor dum jeg er”. Hun laver sine opgaver forkert, fordi hun mangler overblik og gemmer sig på toilettet en hel lektion. Hun får ikke noget at spise og bliver mere og mere træt og irritabel gennem dagen. Hun har glemt sit svømmetøj og kan ikke deltage i idrætstimerne, som eller er gode for hende. I slutningen af dagen flygter hun til Facebook eller spil på mobilen. Det er ikke tilladt, men da hun bliver irettesat for det, bliver hun sur og går sin vej.
Dictes lærere beskriver, hvordan de har været lidt famlende overfor, hvordan de skal hjælpe hende. Der synes at være meget, der skal ændres. Skolen ansætter en inklusionspædagog til årgangen, og hun tager sig af en del af de opgaver, som ligger uden for det faglige arbejde. Hun deltager i timerne, men på en diskret og meget fokuseret måde, med hele sin opmærksomhed rettet mod at give nogle af eleverne adfærdsmæssig støtte, så de bedre kan deltage i undervisningen.
WISC og diagnosen ADHD giver lærerne større forståelse for Dictes udfordringer, men ikke nødvendigvis viden om, hvad de skal stille op. De kan se, at hun er sårbar og har brug for omsorg, kontakt og bekræftelse. De lægger strategier for, hvordan de kan undgå konflikter og i stedet fokusere på at give hende et rum i skolen, hvor hun får feedback og ros for alt det, hun gør rigtigt. Hvor hun får flere successer, føler sig hørt, set og anerkendt med de udfordringer hun har. Men de kan godt se, at der er mange opretholdende faktorer i klassen og skolen, som modarbejder deres planer.
Fra dette skoleår har alle elever fået udleveret en computer, og lærerne håber på, at det vil gøre det mindre stigmatiserende når Dicte skal bruge CDord, så de aftaler med hende og forældrene, at hun skal bruge læse/skrivestøtten i alle timer og alle fag. Men det er svært for hende, for det er ikke alle lærerne, der kan hjælpe hende, hvis det ikke fungerer.
Struktur og overblik
Klassen arbejder nu med rene digitale bøger. Det er en stor fordel for Dicte, for så bliver hendes ting ikke væk og hun skal ikke huske at tage dem med i skole eller hjem.
Dicte kommer i gang med at bruge kalender-app’en Planet. Inklusionspædagogen bruge et USO-modul på et sætte hende i gang med det (45 minutter). De valgte at have fokus på at lave programpunkter for morgenerne, hvor hun får mange konflikter: Stå op i tide, komme i bad, spise morgenmad og komme til tiden.
Dicte lægger selv alle opgaver i kalenderen. Hun ville ønske, at Planet viste hende ringetider, skema og timernes planer, for ’så ville det være nemmere at kunne følge med via den’. Det kunne Planet sagtens gøre, men der er ingen, der har sat sig ind i hendes behov i forhold til teknologiens muligheder.
Mine forældre hjælper mig ikke – min de vil gerne have, at jeg bruger den. Lærerne bruger den heller ikke. Det er nok fordi, jeg er den eneste der har en Planet kalender. Jeg skal selv skrive mine lektier ind.
Klassen har gennem de sidste to år arbejde med Google Docs, hvor de har opbygget en struktur, som alle lærere på årgangen arbejde ud fra. Det begyndte med to mapper – en ”Fra lærere” med læseadgang for elever – og en anden ”Fra elever” med redigeringsadgang for elever. Efterhånden som eleverne blev fortrolige med dette system, har vi udvidet det med en fælles årgangsmappe, forskellige websteder mm. Google Websites har givet et godt overblik i dansk. Her ligger alle forløb i dansk fra flere år. Eleverne er vænnet til at alle kan se alles arbejde. Det er både en hjælp, men skærper også deres opmærksomhed for at der er modtagere, som ser deres arbejde. Det udvikler respekt for andres arbejde og ansvar for sit eget, siger klassens lærere
Skærmning og fokus
Jeg har det bedst, hvis jeg må være på FB, når lærerne snakker, for så kan jeg bedre følge med i det, de siger. Det er svært for mig at skulle både kigge på dem og høre efter. Når jeg må lave noget andet, kan jeg bedre lytte. Andres brug af teknologi kan også godt forstyrre mig. Hvis jeg fx sidder bag ved nogen, der spiller, så bliver jeg forstyrret af, at der skifter farve på de andres computere.
Dicte har meget svært ved at ignorere alle former for indtryk. Hun reagerer straks på lyde, bevægelser, andres kommunikation mv. Lærerne vælger derfor at afprøve lydforstærkningssystemet Comfort Audio, hvor hun hører lærerens stemme gennem et helt afskærmet head-set. Hun reagerer meget positivt på den intervention. Lærerne oplever hende mere koncentreret og siger selv, at hun har en fornemmelse af, der der blev talt en-til-en. Hun kkan bedre lukke klasselarmen ude og følge med. På en skala fra 1-10 vurder hun hjælpen til 7 og siger, at hun nemmere kunne gå i gang med opgaverne bagefter, fordi hun havde hørt forklaringen bedre. Matematiklæreren siger, at Dicte virker mere vågen, men stadig har brug for hjælp til opgaveløsningen efterfølgende. Få dage senere, bliver hun uvenner med pigerne fra klassen, og siger at nu vil hun ikke udstilles mere og fravælger løsningen fordi det er pinligt.
Dicte fortæller selv, at hun fx ikke er i stand til at slukke sin mobil, fordi der er så meget, hun føler hun er nødt til at holde øje med. Derfor er det ok at forældrene tager den om natten, så hun får sovet, eller at inklusionspædagogen tager den fra hende i timerne: ”Vi har en aftale om, at vi ikke må bruge den i timerne – så er det ok, at hun tager den.”
Differentiering og forståelse
”Jeg lærer nok bedst på computeren, fordi der er mange flere muligheder at vælge imellem. Man kan se video fx Det er godt. Vi bruger ReStudy – så kan man både se videoen og teksten – det er meget nemt at følge med i – og det er nemmere at skrive ned fra det – fordi man kan stoppe den. Det er nemmere at se videoen end hele tiden at skulle spørge læreren.”
Dicte skal ofte bekræftes og har enormt brug for omsorg og kontakt til de voksne. Lærerne skal være opmærksomme på, om hun føler sig hørt, set og anerkendt med alle de udfordringer, hun har i sit daglige liv i skole og fritid. Hun kan være selvkørende, når hun har forstået opgaven. Hvis den er for svær for hende, laver hun overspringshandlinger og går fx på Facebook, fordi hun giver op. Hun skriver ofte beskeder til lærerne i Intra, når hun ikke ved, hvad hun skal gøre i en opgave. Det er ikke nok, at opgaven gennemgås på klassen og skrives i lektiedagbogen – eller det er i hvert fald ingen garanti for, at hun har forstået den. Ifølge lærerne har video/flipped learning en god effekt, hvilket hun også selv bekræfter.
Hun kan høre et klip så mange gange, det er nødvendigt, men også spørge læreren om hjælp til forståelse. Hun vender gentagne gange tilbage til de videoer, der giver hende basal viden om analyse. Det gør at hun kunne løse den opgave, hun har fået uden voksen støtte. Det går også bedre i engelsk, når Dicte kan lytte sig til tekster via links til lydfiler. Hun får lyttet til teksterne og kommer op og viser, om hun har forstået det, der skal arbejdes med i timerne. Der skal arbejdes meget med at skabe for- og begrebsforståelse. Det er en opgave, der skal prioriteres i alle fag.
Dansklæreren siger, at målbeskrivelserne også kan give mere tryghed og ro, for så kan Dicte bedre forstå, hvad hun skal og overskue kravene til hende. Matematiklæreren oplever dog ikke den store effekt af konkrete mål i matematik, hvor Dictes manglende begrebsforståelse gør det sværere for hende at kunne se, hvad målbeskrivelsen omhandler.
”I mandags havde vi nationale test i læsning. Jeg bad eleverne bruge de samme strategier, som de plejede, hvis de mødt ord, de ikke kendte. De åbnede for en ny fane og undersøgte ordet. Det er jo svært at sige, om det var grunden, men Dicte og mange andre af vores elever klarede sig markant bedre i forhold til sprogforståelse, end de gjorde i den sidste nationale test. Bevidst brug af nettet til opslag og billedsøgninger virker godt”
Lærerne begynder at bruge Mindmeister, Padlet og Quizlet til arbejdet med ordkendskab. Eleverne får hver uge 5 ord, som de skal finde betydningen af. De skal finde betydningerne ved at slå ordene op på nettet. Typisk bruger der ordnet.dk og lignende. De skal også finde et billede, de mener passer til ordet. Det kan de gøre direkte i Mindmeister eller ved en Google billedsøgning. På den måde lærer eleverne nogle strategier for, hvordan de kan finde betydningen af ukendte ord.Padlet bruges til klassens fælles dialoger om forståelse af ord og begreber. Her har alle elever en stemme, når skriver deres individuelle bud på den digitale tavle. I Quizlet trænes ugens fem ord gennem spil og flipcard. Da WISC testen af Dicte har afsløret et meget lille ordkendskab, har lærerne derudover indført ’dagens ord’ for hende. Konkret betyder det, at dansklæreren hver dag har en 3-minutters samtale med hende om et ord, som også skal kunne forklares derhjemme.
Eleverne sagde bagefter, at det for første gang var sjovt at lave en test – fordi de blev ikke kun udstillet på det, de ikke vidste i forvejen. De havde rent faktisk en chance for at finde ud af ordenes betydning ved at arbejde aktivt med det i løbet af testen
Produktion og formidling
Dicte vægrede sig sidste år mod at bruge kompenserende redskaber (CDord). Hun ville ikke skille sig ud. Men fra i år har alle elever egen computer, så lærerne har nu lavet en aftale med familien og Dicte om, at hun SKAL bruge de redskaber, der kan hjælpe hende og forældrene bakker fint op. Men dansklæreren siger: ”Det er ikke sikkert, at engelsklæreren får brugt CDord”. Det er vigtigt at skolen er tydelig over for alle interessenter, når elever tilbydes kompenserende redskaber.
Klassen bruger Google Apps for Education til alt skriftligt arbejde. Dicte har svært ved at skrive og strukturere en tekst, så skolen køber en Nexus tablet, hvor hun kan anvende Tale-til-Tekst-programmet Dictus, som skrive det, hun siger. På den måde kan hun indtale sætninger og nemt lægge dem på Google Drev.
Dagsformen betyder meget for Dicte. Hvis hun tror, hun kan finde ud af det, går hun gerne i gang. Men hun kan være svær at hjælpe i gang, hvis hun synes det er svært, fx ved større skriveopgaver eller matematik. Hun har brug for gennemgang og metodisk vejledning til hvordan opgaven skal løses (først gør du…, så skal du…). Hun har også svært ved problemløsning og friere opgaver, hvor hun nemt mister overblikket eller skal vælge noget ud. Hun kan ikke rigtigt træffe de valg.
Hun er generelt god nok til at anvende alle mulige teknologier – men det er svært for hende med det faglige indhold. Fx novelleskrivning. Hun har styr på genren, temaet mv. Men når hun skal tage stilling til hvem hendes indhold skal handle om, hvilken konflikt, hvilke elementer osv., så går hun helt i baglås. Hun får ikke rigtig en idé – og skriver mest for at please læreren og mister ejerskabet, hvis hun skriver ud fra andres forslag til indhold. Hun har brug for meget mere styring – også på indholdssiden. Skal det være en dreng eller en pige, skal det være sommer eller vinter. Det helt åbne er for stort for hende. Hun er langt bedre til meddigtningsopgaver, hvor hun skriver videre på en tekst, som hun har læst.
Til analysearbejdet med romanen ”En dødssyg ven” laver lærerne derfor en faglig, digital skabelon, hvor de indsætter informationer side for side og afsætter plads til, at eleverne løse opgaverne én for én. ”Det var til at gå i gang med for alle elever. Afgrænsethed var godt for alle”.
Skabelonen kommunikerer multimodalt med eleverne: De kan læse opgaverne som tekst, høre dem som lydklip eller se videoklip, hvor læreren viser, hvad de kunne gøre her. De kan ofte vælge om de vil besvare opgaven som tekst, lyd- eller videooptagelser. ”Variationen virker rigtig godt. Eleverne kan skrue op og ned for stilladseringen. Vigtigheden af, at man kunne høre et klip så mange gange som muligt er særlig godt for Dicte”, siger lærerne.
Det er nemmere på computeren i stedet for at skulle sidde og klippe/klistre. Så bliver resultatet bedre og dét betyder meget for mig
Dialog og samarbejde
Det er ret befriende, når man skriver i samme dokument, for så kan den anden være med til at rette det, man laver forkert
I Dictes klasse kan alle elever se hinandens opgaver i det fælles Google Drev og på de faglige Google Sites. Dicte har stor glæde af muligheden for at læse det, de andre har skrevet. Hun får derved hjælp til at komme i gang og ideer til, hvad hun kan skrive om. Det er der flere af eleverne, der bruger – også de meget flittige og interesserede. Lærerne har dog indimellem oplevet, at Dicte ikke vil lægge sin opgave ind i de fælles samarbejdsmapper, fordi alle så kunne se, at hun ikke var dygtig nok. Det er der åbenhed om og accept af. Eleverne kan for hvert enkelt dokument vælge, at netop denne opgave, vil de kun dele med lærerne.
Dicte kan også have svært ved at få samarbejdet til at glide i det fysiske rum, men vil gerne, så hun får hjælp til at komme i gang og blive bekræftet i, at hun gør det rigtige. Hun er meget glad opgaver, hvor flere elever løser en fælles opgave ved at skrive i samme dokument.
Dicte har store overbliksvanskeligheder og svært ved at håndtere de aftaler, der skal laves og ”forhandles”, når man samarbejder med andre. Det påvirker både hendes humør og hendes arbejdsindsats, som bliver meget svingende. Med jævne mellemrum forlader hun sin gruppe, fordi hun bliver sur/ked af det, da hun jævnlig fejlfortolker/ikke har samme opfattelse af det, der siges, som resten af gruppen. Hun har brug for meget struktur. Gennem udskolingen har hun fået et stigende fravær, som dels skyldes disse sociale udfordringer. Lærerne vælger derfor at lave en aftale med Dicte og forældrene om, at hun kan deltage i undervisningen via Skype på fraværsdage. Læreren kalder Dicte op via sin mobil, når hun starter timen i klassen.
Kl. er 12.51 og jeg har pt. Skype-møde med Dicte. Vi har video på og jeg har lige forklaret hende en opgave, de arbejder på i klassen. Hun er nu gået i gang, og jeg sidder samtidig her og følger hende. Det er umiddelbart en rigtig god løsning, og føles næsten som god én til én kvalitets-undervisning. Meget interessant, at Dicte løbende spørger til engelske ord og jeg fornemmer at hun er ved at fordybe sig i opgaven.
Skype bruges som kontakt til at fortælle Dicte, at hun er velkommen og at hun er savnet i klassen – og hun får mulighed for at få de udleverede opgaver og kan arbejde med hjemmefra. Lærerne anerkender, således at hun måske ikke har overskud til at være i det sociale fællesskab i klassen, men sørger samtidig for, at hun ikke er isoleret og bagud opgavemæssigt, når hun kommer tilbage.
Lærerne skrev efterfølgende, at Dictes fremmøde var faldende efter introduktion af skype-løsningen. Læreren var ikke længere så langt væk. De satte Dictes telefon op, så hun kunne chatte med læreren – også ved klasseundervisning i skolen – så læreren hurtigere kunne blive opmærksom på, hvis Dicte havde brug for hjælp.
Vi har nu skypet en halv times tid og Dicte er godt i gang med opgaven. Udover at arbejde på opgaven har vi yderligere skabt kontakt til en af hendes klassekammerater via skype. Hun er også hjemme… Jeg tænker at de to godt kunne lave noget gruppe-arbejde via Skype
Klik ->
Om Dicte
Stof til eftertanke
