work-1015501_960_720

Frejs lærere har lavet mange tiltag, som har virket i situationen og momentant skabt bedre forhold for Frej og klassen. Men det er svært at finde vedholdende løsninger, for dagskonditionen svinger og lærerne må agere som detektiver og hele tiden være opmærksom på, hvor han er i dag. Det er en on-going proces, som ikke kan varetages efter en facitliste af interventioner eller teknologier. Det kræver øjeblikkets orkestrering af den pædagogiske værktøjskasse – og tid til at lave de nødvendige omstruktureringer af dagen, timen eller opgaver.

En række dilemmaer springer i øjnene i forhold til Frejs skoledag:

  1. Søvn og mad
  2. Fælles klasseundervisning og klassedialoger
  3. Det udleverede it-udstyr
  4. It-udstyrets hjælp versus afledning
  5. Tid til implementering af værdifulde redskaber
  6. At være inkluderet og slet ikke på niveau

Manglende søvn og mad:Frej har svært ved at sove, fortæller hans mor, og han spiser meget lidt i skolen. Når jeg har klassen op til spisepauserne, beder jeg ham tit om at tage sin mad og spise, men det interesserer ham ikke – han vil hellere snakke med de andre og gå rundt i klassen – eller uden for og lege. Der skal en vedholdende insisteren på, for at det lykkes.” Hvordan hjælper I på jeres skole elever, der som Frej er meget trætte eller meget sultne i skoletiden?

Fælles klasseundervisning og klassedialoger: Frej er meget urolig, når der foregår klasseundervisning. Hvis han er stille, er det oftest fordi han er forsvundet ind i sin egen musik eller film-verden på internettet. Klasseundervisningen skal ligesom bare overstås, så han kan komme videre. Han vil gerne tale med de andre elever, men mangler så viden om det, der er dagens emne, fordi han ikke fulgte med: ”Frej deltager gerne aktivt i klassesamtaler, men gentager ofte noget, der er sagt af andre elever. Det lægger kammeraterne mærke til og kommenterer på.” Skal alle elever være med i klasseundervisning? Spilder Frej ikke sin sin tid her?

Det kommunalt udleverede it-udstyr: Frej bliver interviewet og spurgt hvad der skulle til, for at han kunne lave nogle rigtigt gode opgaver og lære noget nyt? Han svarer: ”Nye computere. De er alt for sløve og så kan de fleste af dem ikke holde strøm. Så skal du finde ladere og der er ikke nok, så der er altid problemer. Jeg har været ude og investere i en ny computer til skolebrug, fordi jeg blev træt af alt det der med, at så dur de ikke… Jeg synes heller ikke ipads’ene har været særlig nyttige.” (Klassen havde en periode arbejdet 2-og-2 på iPad mini, hvor skærmfladen er så lille, at det reelt kan være svært at samarbejde). Har I vurderet, om det it-udstyr, som eleverne arbejder på er hensigtsmæssig for de opgaver, de udfører?

It-udstyrets hjælp versus afledning: Det er et gennemgående tema for alle elever – at de redskaber, der kan hjælpe fokuseleverne også indeholder en masse muligheder for afledning. Frej forsvinder ofte ind i spil, video, musik eller tegninger på computeren. Lærerne flytter deres kateder, så det står bagerst i klassen. Når der er klasseundervisning står de alligevel op. Når eleverne arbejder, kan de fra deres kateder se alle skærmene – og dermed se, hvis elever som Frej laver andet, end det han skal. Når elever skal have hjælp af læreren, foregår det bag ved eleverne – og ikke foran i klassen i alles synsfelt. Har I overvejet, hvorfor eleverne vælger afledning og har I strategier for at imødekomme det?

Tid til implementering af værdifulde redskaber: Lærerne tror han, at Frej vil have gavn af planlægningsværktøjet Planet, som skolen har til rådighed og bruges af andre elever. Men ingen har tid til at sætte ham i gang med det. Familien skal også hjælpes, men det er der heller ikke ressourcer til. Lærerne kan godt se, hvad der ville gavne, men har ikke mulighed for at give ham det. De siger: ”Inklusionslæreren har ikke haft tid til det endnu. Hun skal sætte det i gang og bruge en time på det. Det er svært at sætte en deadline på, hvornår det sker, for det er svært, når der er andre hastesager, som kommer ind over. Hun har timer på Frej og derfor skal hun gøre det. Det er tid til 2-og-2 og fokus, der mangler.” Kan det være rigtigt, at vi har redskaber lige ved hånden med ikke formår at bruge dem pga. manglende tid?

At være ’inkluderet’ og slet ikke på niveau: Lærerne stiller stort spørgsmål ved om Frej i virkeligheden er inkluderet eller opbevaret. Han har nogle få fine solstråleoplevelser, hvor han blænder igennem, men der er langt flere timer, hvor han slet ikke er med fagligt eller socialt. Hvad gør det ved børn og unge som Frej? Hvis lærerne skærer ned på de faglige udfordringer, kan de godt få ham til at arbejde fornuftigt med stoffet. Når Frej får de opgaver, der hører til 9. Klasse, kan han ikke lave dem. Han er reelt på 5.-6. klasses niveau. Så afleverer han opgaver, han har kopieret fra nettet. Lærerne vil gerne give ham mulighed for at arbejde med opgaver, hvor han kan føle flow. Men de er presset af forældrenes forventninger, af at der skal gives karakterer og den kommende eksamen. Lærerne ønsker mere klarhed om realistiske mål både over for forældre og ledelse. Det ville ifølge dem være så meget bedre, hvis han kunne lære gennem mere praktisk arbejde – fx kombineret med praktik. Eller at han måtte få et par år mere, før han skulle til afgangsprøve. Har I det på samme måde? Hvor og hvem kan træffe beslutninger om andre strategier og tilgange til elever som Frej?

Det er fortsat fagligt ren opbevaring. Så er han jo ikke inkluderet efter jeres (ididakts, red) inklusionsbegreb. For at give ham succesoplevelser arbejder han med andet materiale på et andet niveau i alle fag – undtagen idræt. Han ser en del videoer på Restudy og læser altså ikke pensum. Vi føler, at vi som lærere svigter, men kan ikke se, hvad vi skal gøre. Realistiske forslag modtages med kyshånd…

Frejs lærere


vitruvian-1013976_960_720

Om Frej

craftsmen-1019836_960_720

Hjælp til Frej

friends-1027840_960_720

Tilbage til cases

Hvordan løser I sådanne dilemmaer? Hvad burde skolen gøre set i "Frejs" perspektiv? Hvilke muligheder er der? Hvilke muligheder burde etableres? Hvor og hvem træffer afgørende beslutninger? Hvem skal og bør involveres?