Generelle udfordringer
I vores afgrænsning vælger vi at følge henvisningen til diagnoserne ADHD/ADD og tilføje Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Disse diagnoser, åbner for et stort felt af variationer i udfordringer og tilhørende ’komorbide lidelser’, som beskrives herunder. Begge diagnoser udspiller sig hen over et spektrum af udfordringer, som kan forekomme i forskellig grad og intensitet, så på trods af en række fællestræk indenfor og mellem de to diagnoser, vil det være mere reelt at anskue eleverne i forhold til deres individuelle, unikke udfordringer. Ididakt spiller på begge heste i dette spørgsmål, idet diagnoserne kan anvendes til at søge viden om målgruppernes kendetegn, udfordringer og mulige it-baserede pædagogiske interventioner. Men samtidig tilslutter vi os McKnight & Davies' (2012) forslag om at anskue målgruppen ud fra de udfordringer en evt. diagnose medfører og ikke ud fra selve diagnosen.
Elever der kan inkluderes som fokuselever i ididakt, vil derfor være elever, der i forskelligt omfang er udfordret i forhold til:
- Hukommelse
- Opmærksomhed
- Vedholdenhed
- Hyperaktivitet
- Impulsivitet
- Adfærdsproblemer
- Emotioner
- Prosocial adfærd[1]
- Problemer med venner
- Forståelse og forestilling
- Sprog og kommunikation
Da fokuselever i ididakt ikke nødvendigvis er diagnosticeret, men identificeret af lærerne til at have vanskeligheder i skolen i forhold til et eller flere af ovenstående punkter, fravælger vi betegnelsen “forstyrrelser” og erstatter den med “problemer”, hvorfor termen “fokuselever” i ididakt bliver en betegnelse for ’elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer’, som er indskrevet i folkeskolens almindelige undervisning og følger denne med ingen eller minimal støtte. Elever indskrevet i specialskoler eller specialtilbud på folkeskoler er ikke medtaget.
Uanset om der foreligger en diagnose eller ej, vil kendskab til kendetegn og udfordringer ved diagnoserne ADHD/ADD og ASF være væsentlig for at udvælge og designe it-baserede pædagogiske interventioner, hvorfor resten af dette kapitel vil omhandle dette.
[1] Prosocial adfærd betegner handlinger, hvor vi mennesker hjælper, trøster eller samarbejder med andre
Elevers vanskeligheder i forhold til struktur og overblik
Elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer har vanskeligheder med at holde fast ved opgaver (Bos & Vaughn, 2002) og rette sig efter instruktioner eller anvisninger (Kendall, 2000). De har svært ved at præstere på samme niveau som deres kammerater (Barkley, 1998; DuPaul & Stoner, 2003), og deres skolearbejde er ofte karakteriseret ved lav produktivitet, mange fejl pga. tankeløshed eller uopmærksomhed og ringe organisatoriske kompetencer (Steiner et al., 2014). Mangelfuld hukommelse og opmærksomhed gør det svært for dem at holde styr på, hvad de skal, hvor de skal det, hvornår, hvor, med hvem, hvor længe osv. De får ringere karakterer og eksamener og er i risikozonen for at droppe ud af skole eller uddannelse (DuPaul et al., 2011b).
Udfordringerne med at strukturere og planlægge opgaver, evaluere og tilpasse adfærd, reaktioner, intuition og styring af tid fortsætter gennem ungdom og voksenlivet, hvilket påvirker både deres sociale og professionelle liv (Almer & Sneum, 2009). Anden forskning har vist, at det er muligt at ændre på disse forhold ved at tilbyde fokuselever støtte, vejledning og undervisning i at planlægge og anvende strategier, og at dette vil kunne forbedre deres faglige resultater (Johnson, & Reid, 2011). Vores forskning har vist, at der er stort behov for at tilbyde fokus eleverne støtte og støttende strukturer, der både kan give dem et sammenhængende overblik over hele skoledagen og hjælpe dem til at blive på sporet gennem opgaveløsninger (Sorensen & Andersen, 2016c; Andersen & Sorensen, 2016c).