browse-1019849_960_720

Digitale bøger tilbyder fokuseleverne mulighed for at læse ved hjælp af kompenserende læseteknologier (Tekst-til-Tale) og lytte til den skrevne tekst. Adgang til digitale biblioteker giver fokusleverne mulighed for at vælge bøger efter interesse og passende intellektuel udfordring, men samtidig få oplæsningsstøtte, når det er nødvendigt. Dette faciliterer en passende balance mellem udfordring og evne (følelse af flow) og muliggøre selvstændig læsning (følelse af self-efficacy): “I øjeblikket elsker E. (fokuselev indskoling) at læse via sin computer. Hvis hun læser, er det virkelig svært for mig at få hende til at skifte om til en ny aktivitet” (Lærer, Skole E).

 

Fokuseleverne ved hvad de skal, hvordan de kan gøre det og kan monitorere deres egen progression på ressourcer som fx Superbog, hvor de med headset kan være skærmet fra distrahering i læseprocessen. Samme ressource tilbyder også læsestatistik og kontrolspørgsmål, men disse skal anvendes i en didaktisk kontekst for at have værdi for fokuseleverne. I mange digitale lærebøger kan fokuseleverne bruge skrivestøtte, når de skal løse opgaverne, og derved ligeledes føle både flow og self-efficacy: “Et par af drengene er nu i stand til at aflevere et læsbart produkt, så nu kan de også få respons på deres opgaver” (Lærer, Skole G).  Digitale tekstbøger, der er til rådighed i både skole og hjemme, har vist sig at være en meget værdifuld hjælp til fokuselever med mangelfuld hukommelse eller planlægningsevner: “Nu bliver bøgerne ikke glemt derhjemme eller væk i skolen. Læsestøtten er lige ved hånden både i skolen og hjemme.” (Lærer, Skole G)