pen-1019814_960_720

Kompenserende læse og skrive teknologier læser teksten højt for fokuseleverne (tekst-til-tale), mens skriveteknologier tilbyder dem ordforslag, hjælper dem med at stave eller skrive det, de siger (tale-til-tekst). Der er ingen tvivl om, at kompenserende læse og skrive teknologier hjælper fokuselever til at føle flow og self-efficacy: “Vi har brugt det i nogle år nu. Tidligere, var det meget svært for mig at skrive en tekst. Jeg lavede mange fejl og det lød helt forkert. Nu er det nemmere. Da jeg fik det, skrev jeg en hel historie og den var næsten helt rigtig. Jeg blev så glad og lykkelig og tænkte at det var sjovt at skrive (fokuselev, mellemtrinnet om CDord). Næsten alle fokuselever i projektet nævner de kompenserende læse og skrive teknologier som værdifulde redskaber, som de ville anbefale til andre. Langsomme læsere og elever med læsevanskeligheder sætter pris på at “lytte til det læste, mens vi kigger i teksten” (fokuselever mellemtrin og udskoling). Læse og skriveteknologierne hjælper dem til at arbejde selvstændigt (self-efficacy): “Så behøver jeg ikke at få hjælp af læreren hele tiden” (fokuselev, mellemtrin).