maurer-1020143_960_720

Digitale teknologier til at skabe produktet

Når fokuseleverne besvarer deres faglige opgaver digitalt, får de også mulighed for at kommunikere med flere modaliteter end tekst. De kan i tekstbehandlingsprogrammer (fx Word og Docs), præsentationsprogrammer (fx PowerPoint og Slides) og multimodale kommunikationsprogrammer (fx Mindmeister, Prezi, iMovie, BookCreator) udarbejde faglige produkter, hvor de kommunikerer med tekst, fotos, tegninger, grafer, lyd, video i multimodale fortællinger. Tabel 20 viser et eksempel på en multimodal faglig produktion.Værdien af at fokuselever kommunikerer multimodalt synes indlysende, men svær reelt at indfange under vores observationer, fordi vi ikke har et før/efter brug af digitale redskaber. Mange af fokuseleverne har ikke oplevet en skole uden. De har flere års erfaring med brug af digitale redskaber, når vi møder dem. Vi må derfor bruge lærernes og fokuselevernes udsagn:

“R klarer sig bedre, når han må arbejde multimodalt” (Lærer, Skole B)

“M var meget engageret i matematikvideo. Kan redigere film, forklare matematiske udregninger om fart. Laver en rigtig god film” (Lærer, Skole K)

“Det er bedre end i hånden. Det er hårdt at skrive i hånden og det bliver ikke så pænt. Når vi skal lave noget på fx iMovie, så bliver de fleste elever i hvert fald glade” (Elev, Skole F).

“K kan ved alternative aktiviteter - fysisk, filme, drama - pludselig give den max gas - ellers er han svær at få i gang” (Lærer, Skole K).

 

Det er vigtigt, at fokuseleverne har et godt kendskab til de programmer, der arbejdes med og lærerne bør anlægge en strategi for, hvordan klassen oplæres i brug af disse. På en skole så vi, hvordan eleverne gennem et skoleår metodisk og struktureret lærte at bruge redskaber fra Google Apps for Education og CDord, og opnåede fine resultater med alle deres fokuselever. Andre steder kan vi se, at det er mere tilfældigt, om læreren og eleverne behersker de teknologier, som anvendes i skolen. Der bliver det fokuselevens eget ansvar, om han eller hun behersker teknologierne, og så bliver de brugt i mindre omfang.

 

Det er også vigtigt, at eleverne har kendskab til opgaveformen. Fokuselever, der ikke har erfaring med at lave lydbesvarelser eller faglige videoer, er tøvende overfor disse muligheder. Lærerne bør introducere opgavetyperne for hele klassen, så eleverne har et repertoire af besvarelsesmuligheder, de kan vælge mellem.

 

Umiddelbart virker det til, at der er større samarbejde mellem eleverne, når de laver digitale produkter. De hjælper hinanden, har forskellige roller eller skiftes til at gøre noget. De kan vise hinanden muligheder, trykke på ’un-do’, spole tilbage og lave om, uden at det hele skal kasseres. Når produktet er færdigt, kan man ikke længere se, hvem der har produceret hvad, men eleverne udviser glæde og ejerskab og siger alle, at det er deres produkt:

“Det er nemmere på computeren i stedet for at sidde og klippe/klistre. Så bliver resultatet bedre og det betyder noget for mig (med tryk på noget som i meget for mig)” (Fokuselev, Skole J).

 

Vi ser generelt, at de fleste af fokuseleverne får en anden rolle, når der arbejdes digitalt. De bliver mere deltagende og kan i højere grad bidrage tekniske eller indholdsmæssigt. Men det er vigtigt, at lærerne er åbne for at sidestille de forskellige besvarelsesmuligheder og fokusere på det indhold, som eleverne formidler frem for formen. Når det sker, vil det være muligt for flere elever at opnå nye successer, som for denne stærkt ordblinde dreng med ADHD: “Ms selvvalgte opgave handler om fremtidig uddannelse/job: Sad meget fast i opgaven i starten af uge, da han troede han skulle skrive en lang opgave. Talte med ham om, at opgaven ikke behøvede at være lang, og han kunne lave en praktisk opgave og billedserie af processen. Han fremlagde for holdet og fik 10.” (Lærer, Skole K)