megaphone-1019915_960_720

Lydforstærkningssystemer projekterer lærerens stemme og gør det muligt for eleverne at høre lærerens instruktioner klart og tydeligt. Lydforstærkningsssystemet består af en mikrofon/FM-transmitter, en forstærker og en eller flere højttalere, og forstærker og sender lærerens stemme videre til enten væghængte højttalere eller personlige FM-modtagere, som giver det enkelte barn mulighed for at høre læreren i sit eget headset. Læreren udstyres med en trådløs mikrofon og taler med normal samtale stemmeleje.

Dårlige lydforhold udgør muligvis en større eksklusionsfaktor, end vi tror, da det påvirker elevernes mulighed for at være opmærksom på og bearbejde auditive signaler i klasseværelset - og som en konsekvens af det, kompromittere læringen (McSporran, 1997; Pickard & Bradley, 2001). Det er evident, at særlige grupper af elever er i særlig fare ved det (Dockrell & Shield, 2006): Yngre elever, som er ved at udvikle deres forståelse og sprog primært gennem talegenkendelse har behov for bedre akustiske betingelser end voksne, som har en rig mængde af livserfaringer. Disse uerfarne unge lærende har ikke den voksne evne til at tilpasse deres lytning til favorable lydforhold, og de opnår normalt ikke denne modning før 13-15 års alderen (McSporran, 1997). Den sproglige, kognitive og sociale viden, som er nødvendig i lytteprocessen har indflydelse på elevernes mulighed for at skabe mening ud fra det, de hører. Dårlig akustiske betingelser forårsager, at eleven bruger mere tid og energi på at dechifrere budskabet, og har dermed mindre overskud til at fortolkning og meningsskabelse (ibid.). Dette kan komplicere læreprocessen for børn med læringsvanskeligheder, sproglige udfordringer, elever med dansk som fremmedsprog, elever med høretab eller for elever med opmærksomhedsproblemer som eksempelvis ADHD.

Brug af lydforstærkning har i anden forskning vist evidens for

  • Forbedret talegenkendelse (Larsen & Blair, 2008)
  • Bedre sprogudvikling og mere opmærksomhed på lærerens stemme (Darai, 2000)
  • Bedre resultater i basiskundskaber og forbedring af opmærksomhed og deltagende adfærd (Flexer et al., 2002)
  • Forbedret opmærksomhed, forståelse og lettere lytning og undervisning (Berg et al., 1989)
  • Forbedret lytning, adfærd i faglige aktiviteter og vedholdende opmærksomhed (DiSarno & Schowalter, 2002)
  • Forbedret opmærksomhed, kommunikation og klasserumsadfærd samt “gladere elever”, når de hører bedre (Massie & Dillon, 2006a; Massie & Dillon, 2006b)
  • Øget opmærksomhed, flere markeringer i klassen, bedre styr på materialer og mere passende leg, samt færre afbrydelser og mindre off-task behaviour (Palmer, 1998)

Kun et studie arbejder med elever med ADHD (Maag & Anderson, 2006), og i dette rapporteres om forbedringer i forhold til faglig og social adfærd, men retter samtidig opmærksomheden mod, hvordan instrukser gives. Fokuselever responderer generelt bedre og hurtigere på korte og præcise (alfa) beskeder end på lange og mere vævende (beta) beskeder, hvilket lærere bør være opmærksomme og tage hensyn til i deres klasseundervisning.

Lydforstærkningsudstyr er afprøvet på 6 ud af ididakts 11 skoler i 8 klasser med i alt 18 fokuselever. Lærerne rapporterer om positiv effekt for 13 elever, svarende til 72 %, og de positive effekter beskrives som:

  • fokuseleverne var roligere i timerne (23 %)
  • fokuseleverne udviste øget opmærksomhed og fokus ved klasseundervisning (46 %)
  • fokuseleverne udviste øget deltagelse ved klasseundervisning (15 %)
  • fokuseleverne udviste øget koncentration ved selvstændig opgaveløsning (69%)

For 5 fokus elever - eller 28 % - havde lydforstærkningen ingen eller negativ effekt. Lærerne beskriver, at de skyldes at fokuseleverne var meget sensitive i forhold til indtryk og fandt det intimiderende at have “lærerens stemme så tæt på” (2 elever) eller vægrer sig mod at blive udstillet pga. særligt “specialundervisningsudstyr” (3 elever). To elever i 2. klasse blev endda mere urolige og ufokuserede, når de ikke kunne høre deres kammerater men kun læreren. Modstanden mod specialundervisningsudstyr øges med elevernes alder. 82 % af lærerne i ididakt vurderer, at lydforstærkning har en god effekt i forhold til inklusion af fokuselever i deres daglige praksis, mens 18 % ikke ser nogen effekt. Ingen beskriver negativ effekt. Eleverne udtrykker generelt positivt om udstyret og nogle efterspørger det efter interventionsperioden.

Men den mest overraskende effekt har været, at lærerne observerer, hvordan nogle af de meget hyperaktive elever falder til ro, når de anvender lydforstærkningsudstyret. En lærer (skole B) udtaler: “Jeg har oplevet en meget urolig og ukoncentreret fokuselev de sidste par uger - værre end nogensinde før - men han var helt stille og opmærksom, da han brugte lydforstærkningsudstyret”, og lærerens oplevelse bekræftes efterfølgende i elevens udsagn:

“Jeg kan koncentrere mig meget bedre og får mere ud af lærernes forklaringer - både fordi jeg er skærmet fra de andre elevers lyde og fordi jeg hele tiden kan høre lærerens stemme tydeligt” (fokuselev, dreng, mellemtrin). En anden fokuselev (pige, mellemtrin) fortsætter: “Det hjalp mig, fordi jeg kunne bedre selv starte på opgaverne efter instruktionen”.